19.august 2014

Vi møder overraskende få andre lystbåde, måske en lille håndfuld om dagen. ”Hollænderne har problemer med deres ejendomspriser” lyder en forklaring. ”Franskmændene gider ikke lave andet end at sidde og fiske og tjener ingen penge” lyder en anden.

I Damery var de 2 pladser ved det offentlige halte optaget (gratis bro for lystsejlere). Vi var på vej væk, da vi øjnede mulighed for at ligge uden på en 30 meter lang peniche, ombygget til fritidsbrug. Catherine og Bernard, fra Geneve, var begejstrede for at se sejlbåde, for sådan en havde Bernard engang haft på Genevesøen, så vi fik fint plads udenpå.

Om vi ville med hen på en pudsig restaurant og spise? det endte vi med at gøre. En interimistisk bar/cafe med et par gamle folk i køkkenet. På forhånd fik jeg at vide, at der kun var én ret, samt salat m.v., pris 15 Euro, så det gik vel an. Vi havde en hyggelig snak med Cathrine og Bernard over, viste det sig, en salat-entré med paté, laks i champagne, kylling i henholdsvis champagne, krydret sauce og som paella (der kom alligevel ikke andre i aften), for at slutte af med ost og blommetærte. Hertil et glas champagne og 4 om en flakse vin. Konceptet var som derhjemme: Du serverer selv, tager selv af bordet. Gryderne sættes på en kogeplade på voksdugsbordet, og du øser selv op. Regningen for to blev på 46 Euro.

Tilbage ved “Bare Lykke” blev vi budt på aftenkaffe i penichen, incl. historien om parrets forvandling af en kulpram til et flydende parcelhus med vaskemaskine, tørretumbler, eget elværk, Ikeakøkken, to soveværelser med bad, det ene med badekar, m.v. I stævnen en nedsænket garage til parrets lille bil. Nu sejlede de Frankrig, Belgien og Mellemeuropa tyndt. Der er åbenbart ikke krise i Schweiz, i hvert fald ikke for de to meget søde penichesejlere.

Tilbage i ”Bare Lykke” hyggede vi os med vore relativt få kvadratmeter oven på en spændende aften.