Tilrigning i dejligt køligt vejr

“Bare Lykke” på lastvognen i Neustadt

7 august 2017

Transport af lystbåde mellem Nord- og Sydeuropa er en udbredt forretning. Glogau, som transporterede “Bare Lykke”, har nogle og 30 lastbiler i fast rutefart med den trafik, og der er mange andre om opgaverne.

Så “Bare Lykkes” transport kom i professionelle hænder, lige fra afrigning i Koper, over pakning, transport til søsætning og tilrigning igen i Neustadt.

Vi lod GPS-plotteren være tændt og tegne ruten fra Koper til Neustadt ved Lübeck. Der holdes mange, lovpligtige hvilepauser under vejs.

737 nm tilbagelagt på ca. to døgn incl. overholdelse af hviletidsbestemmelser, det er ganske gode døgndistancer. Temperaturfald fra 36,5 grader i Koper til 20 grader i Neustadt nord for Lübeck, ja GPS-plotteren måler det hele….

I Aarhus Lystbådehavn plejer vi at gøre det meste selv. De er noget hurtigere, de professionelle i Tysklands største marina, Ancora Marina i Neustadt. Og dyrere!
Mast af og tilrigning…….
…og sejlklar 3 timer senere i dejligt overskyet vejr og kun 20 grader!
Træt mandskab (Per og Steen) efter få timers tilrigning. Ja, de søfolk ved vist ikke hvad Mærsk-Møllers syv-takkede stjerne symboliserer.

GemGem

GemGem

GemGem

Advertisement