6. oktober 2014.

Efter Arles gik det for 1 – 3 knobs medstrøm sydpå. Landskabet blev fladere, Camargue med dens flade landskaber, vilde heste, cowboys og flamingoer har Rhône som østlige afgrænsning og lå lige inde bag ved flodens bevoksning, så det så vi ikke noget til. Det er et udpræget vådområde, og så er der myg, og dem så vi til gengæld noget til.

Rhone bredte sig ud, vi havde modvind 8 – 10 ^m/_s på langs af floden. Bølger på op til 40 – 50 cm! det er måneder siden, vi har oplevet sprøjt fra bovvandet på dækket. “Bare Lykke” vuggede, ja, gyngede i bølgerne, helt kækt!

Rhônes ferskvand skiftes gradvist med saltvand de sidste kilometer ned ad floden. Efter Ecluse Port Saint Louis, den sidste sluse ud i Middelhavet (eller ud i havn forbundet med Middelhavet), var “Bare Lykke” efter 3 måneder igen i saltvand. Saltvand bærer bedre end flodernes ferskvand, og “Bare Lykkes” vandlinje løftede sig vel knap 5 cm, der sporedes ligefrem en vis kådhed i hendes bevægelser.

Denne kådhed blev belønnet med lastning af 250 kg sejl og grej, samt 250 kg mast og bom, der alt sammen var transporteret med lastbil fra Rouen for godt to måneder siden. Så sank hun de knap 5 cm igen, og “Bare Lykkes” korte periode med nærmest jolleagtig opførsel var forbi.