Drukning, muslimske angreb og jordskælv – 3

img_2735
Jacob og Vickie

28. september 2016

Fortsættelse af ”Drama 2”

Fra forårets sejlads er en væsentlig ændring, at vi møder dejligt mange danske sejlere, og egentlig også ”land-turister”.

Mens vi havde dejlige dage i Kalamata fik vi mail: ”Vi kan se at I er i området, skulle vi ikke mødes? Vickie og Jacob fra FTLF-vintertræffet for 3 år siden”. Naturligvis skulle vi det, og det blev en hyggelig aften sammen, med meget god snak og udveksling af erfaringer.

Vickie og Jacob ligner ikke os andre. De er betydeligt yngre, og så har de taget springet: Købt båd uden at have særlig sejlererfaring, sparet op og realiseret hvad de kunne, og så ellers kastet sig ud i eventyret og lært det hele under vejs.

Vickie og Jacob inddeler sejlere hernede i 3 kategorier: Chartersejlere (de værste), sommersejlere, og så dem der har satset det hele og sejler og bor i båden året rundt (de sejleres både skal mindst have vindmølle og et stort stativ bagpå til solceller og gummibåd). Vickie og Jacob hører til den sidste kategori, og vi til den midterste.

img_2736
Meldingen på https://www.volcanodiscovery.com/earthquakes/quake-info/1427368/M4-Wed-28-Sep–SOUTHERN-GREECE.html

Da vi mødtes på ankerpladsen dagen efter til en kop kaffe rystede båden pludselig, som hvis der blev skubbet til den stol, man sidder på. Det var et jordskælv med 4,7 på Richterskalen, 8 km syd for ankerpladsen og 30 km nede i jordskorpen, og så har vi jo prøvet det (læs græsk netavisk (klik)).

img_9167
Indsejlingen til Navarino-bugten.

”Dramaet” fortsætter forhåbentlig ikke!

Advertisement