
9. juni 2014.
Kielerkanalen følger over lange stræk Eideren, grænsen til Tyskland frem til 1864. Det er et fladt og meget smukt marsklandskab de danske politikere satte over styr i årene op til 1864.
Vi var overraskede over at Kielerkanalen er smuk, troede at det var en industri-infrastruktur. Men pænt anlagt som en lang allé med cykel- og gangstier langs.
Vi gjorde holdt i en sidekanal, der fører ind til Eideren. Bag en sluse åbnede det smukke marsklandskab sig, og vi vil glæde os til at sejle i det, en anden dag. For vi er på vej til flotillens næste mål, Cuxhaven, hvor “Bare Lykke” står for løjerne.