Amsterdam

IMG_0680
Her sejlede vi dog ikke igennem.

22. juni 2014

Punch er der til gengæld i byen. Fitsen og bromfitsen (cykler og knallerter) farer på kryds og tværs. Masser af turister på de centrale strøg, men blot få hundrede meter ud til siderne ligger kanalmiljøerne næsten uberørte hen. Vi oplevede Amsterdams kvarterer som smukke, søndagssolrige og afslappede på vores første slentretur gennembyen.Sejladsen ind til og gennem Amsterdam var udramatisk, ingen intens trafik på vandet, sluser og broer velregulerede, som beskrevet i havnelodser. Som hovedstad i et af de større lande havde vi måske ventet lidt mere ”punch”.
IMG_0017

Først i Amsterdam, efter 500 sømils sejlads, tangerer de lokale havnepriser Tunøs niveau. Tunøsniveau tangerer dog ikke faciliteterne med gratis bad i moderne omgivelser; oven i købet i badekar – og med havneudsigt….

Vi ligger i den nye Amsterdam Marina, med gratis alting, der virker. 10 minutters gang til færgen, der på godt 10 minutter bringer os og 238 andre med eller uden ”Fitsen og Bromfitsen” over til bymidten/Central Station. I øvrigt også gratis 😉
IMG_0688Tre måneder efter Hasle frisøren klippede Jens sommerklippet, så var det tid til en ny gang klipning. I Amsterdams China Town kom vi forbi ”Salon Alan”. ”Der skal du ind” sagde Vitter, og for 36 Euro ordnede Alans ”ven” både Jens hår og skæg. Fantastisk hårvask og hovedbundsmassage, hurtige fingre med saks og kam, og 30 minutter senere vågnede Jens op til en ny erkendelse af de grå hårs overmagt.

Amsterdam har budt på mange oplevelse. I dag overstrålede Van Goghs malerier de andre. Tænk, hvad han gav verden i løbet af ganske få år. Vincent!

IMG_5116

Advertisement