6. – 13. august 2014

Vores fordomme om franskmænd generelt og parisere i særdeleshed er gjort til skamme.

OK, fordommene baserer sig primært på oplevelser fra vores to besøg B.C. (Before Children), hvor vi oplevede et Frankrig, hvor stort set alt var fransk: Vejene fyldte med Citroen’er, Renault’er og Peugot’er, der taltes udelukkende fransk, og selvfølgelig var baguette, ost og alle andre mad og drikkevarer franske, bortset fra muslinger på glas, der kom fra Glyngøre. Det må have virket befordrende for en arrogant fransk selvforståelse. Det var også på De Gaulles tid, med hans vistnok noget anstrengte forhold til alt andet end fransk.

Nu blander det franske sig med det internationale, der strømmer ind over selv Frankrig og påvirker, selv franskmænd. Resultatet er et fransk, når det er bedst, set på en international baggrund, og med mange internationale strøg. Vi kan, om nødvendigt, kommunikere på engelsk, dog helst efter at vi har demonstreret vores pauvre franske kundskaber, men så demonstreres der også en betydelig imødekommenhed, ja, nogle

unge skifter selv til engelsk. Madvarer er, trods EU’s indre marked, langt overvejende franske; de hollandske og spanske serieproducerede grøntsager finder kun nødtvungent vej til supermarkedets hylder, og så med klar mærkning om, at hvad der er fransk og hvad der ikke er.

Paris er meget smuk, og det vi glædede os til at gense efter godt fyrre år, det er her stadig i rigt mål; vi nød Paris, franskmændene, os selv i museer og på seværdigheder, på fortorvscafeer, markeder, i Metroen og i vores hjem i Port de Arsenal. En dejlig uge!