13. september 2014

Natten var urolig, for Jens, meget! Midt i dette prægtigste vinområde, og så kun kigget på det gennem et togvindue med 130 km i timen. Det hang slet ikke sammen!

Bourgognevinens hovedstad, Baune, annoncerede med vinsafarier til mellem 60€ og 90€, og så havde de en tur, hvor man kunne cykle selv. Den kostede 35€. Priserne er jo pr. person!

Det kunne vi gøre bedre selv, for SNCF medtager cykler, så på samme tog som dagen før, denne gang til Baune og incl. cykler. Operationen lykkedes og lidt over 11 stod vi på Baunes banegård med vore to cykler udrustet med vintaske, mens lokaltoget fortsatte mod Dijon og det lynhurtige TGV-tog susede sydpå.

Marked i Baune var der så også, og vinbutik i hver andet hus. Men vi var der jo for noget andet og fik turistkontorets forklaring om en cykelvinrute til Chagny. Godt nok mellem 20 og 27 kilometer lang! Nå rejsearrangøren havde frembragt frisk medvind og modsol, så afsted med baguette og skinke til frokosten. Og vand!

Fantastisk at være midt i det hele. Pommard var første stop, hvor en ikke ung dame, Marie-José, sammen med sin søn, Benoît producerede vist 8.000 flasker årligt fra deres lille gård i byen. Marie-José skænkede velvilligt ud af hendes vin, der kom fra hendes små jordlodder i hele området, fra Montrachet i syd til Pommard i nord.

Almindelige vine og 1. Cruer, hvide og røde. Cyklerne rummer ikke mulighed for de store indkøb, og ej heller pengepungen i det område, men vi var alligevel lidt beklemte ved kun at købe to gode vine hos den venlige dame, der levede af at sælge gennem ’stalddøren’.

Og så kom de ellers på stribe: Volnay, Mersault, Puligny-Montrachet, Cassagne-Mersault o.s.v. De rutter ikke med udskænkningen, må man sige, men vi smagte 20-25 dejlige vine.

Vi sluttede af hos Cassagne-Montrachet, hvis vine betegnes som de bedste, især hvidvinene, ”hvidvinenes dronning” som den ene hedder. Og vi ‘kyssede’ dronningen, ikke noget langt, vådt kys, men vi smagte den. Vi cyklede opløftede derfra gennem et optog af Porscher, der var på vej til deres vinevent.

5 kilometer senere var vi i Chagny, så ventede kun 20 minutters togtur tilbage til Chalon, og vi satte os veltilpasse, men trætte og ømme, ned i de fine togsæder. Dog undrende vi os snart over, at de ikke havde ændret kupeens elektroniske skilt, hvor der stod, at toget kørte til Baune og Dijon….. Vi var kommet på det forkerte tog, og 20 minutter senere stod vi igen på perronen i Baune!

På den måde kom vi gennem ”himmerige i Bourgogne” 6 gange, den ene på cykel!