12. september 2014

Tidligt op, klokken halv otte. Gåtur for opstigende sol gennem Chalons sur Saones lette morgentrafik mod SNCF’s station (det lokale DSB).

Billetdamerne havde god tid til at snakke med de to kunder foran Jens i køen. Vitter hentede kaffe og to croissanter, toget stod klar på perronen og kører om 4 minutter. De snakker stadig! Ekspeditionen gik ikke overmåde hurtigt, og billetsælgeren forventede, at vi alligevel ikke kunne nå 8.17. Vi nåede det, fint tog, stille, nyt, alt virkede (gad vide hvorfor italienske Ansaldobredda ikke vandt dén licitation i stedet for at ødelægge ’vores’ tog?). Fransk togkontrollør med løsthængende charmetørklæde.

Skinnerne er lagt, så toget mellem Chalon og Dijon kører forbi, og stopper, steder som Gevry Chambertin, Baune, Montrachet, Mersault, Corton og så videre. Det er de største vinsteder på Cote D’Or, med de mest berømte og skattede bourgognevine.

Vi nød Dijons fødevaremarked, hvor der endnu er samme dufte og lyde som efter sigende i Paris berømte marked ”hallerne”. Sennep produkter er også forbundet med Dijon, vi skulle lige ind i den berømte Maille butik, hvor Jens faldt for 125 gram sennep til godt 6€, men da stadset var kommet i en lille lerkrukke (sikkert produceret billigt i Kina) og havde fået en label på, så lød den lille brunettes regning for herlighederne på 22€, og så gik den handel tilbage, stærkt bakket op af Vitter!