25. april 2015

Den unge havneassistens udtryk var ikke ligefrem effektivitet for enhver pris, da han dukkede op ved 15-tiden efter middagslukningen. Omgivelserne var ham måske også imod, la Capitainerie var under krafttig ombygning og forlagt til en rodet havnelejlighed.

Efter nogle timers gåture i gaderne i Ajaccio, hvor Napoleon for godt 200 år siden bedrev sine skarnsknægtestreger, returnerede vi og fortalte havneassistenten, at vi måske sejlede næste morgen.

Intet syntes at virke for den unge havneassistent den eftermiddag. ”It’s a gift for you”, beklagede han med et opgivende skuldertræk, Capitaineriets internet kunne ikke få forbindelse, så han kunne desværre ikke opkræve havnepenge. Ja, man kan takke den nymodens teknik for meget!

Næste dag stod valget mellem Lili og Steens anbefalede bjergbane til Corte eller at komme videre. Vejrudsigten efterlod ikke megen tvivl, det var afsejling fra Ajaccio den dag eller fem dage senere.

Vi havde jo allerede haft en dejlig køretur i bjergene, så i havblik satte vi kursen mod Bonifacio. Cirka halvvejs kom der vind, ikke helt den lovede foran for tværs retning, og heller ikke helt de lovede 7 ^m/_s, efterhånden 12 – 14 ^m/_s lige imod. Overvejede at vende om, men Bonifacio lokkede som indeblæsthavn de næste dage. Kryds for fok og motor og fok ned mod Korsikas sydligste havn.