Sardinien

IMG_9849

30. april 2015

Lidt tidligt op, 70 meter op til Bonifacios Haute Ville for at kigge ud over havet. Det lignede noget fordrageligt, 8 – 10 m/s fra vest, agten for tværs over Bonifacio Strait, der vist kan byde på strøm og hård vind i passagen mellem de to bjergrige øer, og være en hård omgang at komme over.

IMG_9855

2 timer senere sejlede vi ind Maddalena skærgården, der er det skærgård, de har på disse breddegrader. 1½ time tager det at sejle gennem skærgården, smuk er den, men yderst begrænset i omfang, gad vide hvordan der ser ud om sommeren.

Porto Cervos mere end 1.000 kr. pr. nat dyre havnepladser lod vi ligge, og fortsatte ned langs Sardiniens dramatisk flotte østkyst, mere massiv end Korsika.

Arbatrax var egentlig målet næste dag, men en mand i La Caletta anbefalede skønheden ved Santa Maria Navarrese, og da han samtid skamroste “Bare Lykke”, så havde han jo forstand på skønhed.

IMG_9889

Siden Bonifacio fulgtes vi med skotterne Anne og George i deres nyerhvervede, men let brugte, Amel Super Maramu 2000. 54 fod fransk luksussejlbåd med aircondition, elektriske rullesystemer, fryser, vaskemaskine, to badeværelser og vandtætte skodder. Prægtige mennesker med 70 spændende år bag sig, og forhåbentlig mange foran.

IMG_9890

 

Advertisement