18. maj 2015

Tidevand på 0,2 meter skulle vel ikke være noget, det er jo som indre danske farvande, og når man nu har sejlet både i Skotland og ved Normandiets kyst…. Første tidevandsstrømme i Messinastrædet var da også småkrusninger og faktisk lidt sjove at se på, båden rokkede lidt. Kort tid senere ramte vi 4 knobs modstrøm og pæne, krabbe søer, så lidt var der om snakken i Heinkels pilot.

Fra Riposto på Siciliens østkyst ville vi sejle til en ankerplads ved Taormina om aftenen. Da vi sejlede sidst på dagen var der måske 2 – 4 ^m/_s nordlig vind, men den øgede i takt med at vi kom nord på, og da vindmåleren en times tid senere syd for Taormina viste 14 ^m/_s fra nord, og bølgerne ikke lignede noget til ankring, så opgav vi den ankerplads og vendte tilbage til Riposto.

Vejrudsigten næste dag lovede let til jævn vind, overvejende vestlig, til vores 70 sømils tur. Men som aftenen før: Efterhånden som vi kom lidt nordligere øgede vinden fra nord og vindmåleren viste i perioder 14 ^m/_s. Vi tyggede igennem, og 3 – 4 timer senere var vi vel ovre den sydlige del af Messinastrædet, og vinden løjede og drejede, stort set som lystløgnerne (meteorologerne) havde forestillet sig.

Perioden var præget af lavtryk og svage fronter, selv om de var svage, så var vejret ”uldent”. Perioden før og efter vores oplevelser i Messinastrædet bød overvejende på højtryksvejr med vindstille, suppleret med sol, 25 – 28 grader. Det koster noget diesel!