19. maj 2015

Nogle af vores mere interessante oplevelser ved vores tur gennem nogle af Europas lande er, at vi får øjebliksbilleder fra en række lande, regioner, byer m.v., og at vores vagt funderede forestillinger om steder, kultur, nationaliteter kompromitteres.

Fortællinger fra andre sejlere, sejladsanvisninger, m.v. havde vel kun bekræftet vores billede af Calabrien, der måske nok overvejende, måske, stammer Asterixhistorierne….. Alt for varmt, dumme italienere (soldater), vin gider de ikke engang dyrke, siestaen varer hele dagen o.s.v.

Rocella Ionica (lige oppe under ’svangen’) havde et ry med rotter, intet virker og havnen sander hele tiden til, ingen gider røre en finger, og både forliser…. Vi ringede nogle dage inden og spurgte om tilsanding. ”No Problem, we will guide you” kom det på engelsk med tydelig italiensk accent, men ring lige 10 minutter før I kommer. Havnemesteren fangede at vi kom fra Danmark, og de næste dage ringede han et par gange for at høre, hvor vi blev af, men vi var jo på vulkaner og hørte ikke telefonen.

10 minutter før vi nåede havnen ringede vi som aftalt, og blev imødekommet meget fint, med præcise sejladsanvisninger. En mand ville være ude på molehovedet for at sikre at vi kom godt i havn uden om en sandbanke (let til jævn vind og igen fare). I havn var der tre havnefolk til at tage imod fortøjninger, hjælpe med el o.s.v. Fin havn med ”sålens” bedste pizzaer, der købes i metermål!, samt alle faciliteter.

Dejligt fornemmelse efter 12 – 14 timers sejlads. Havnekaptajnen havde i øvrigt en fortid i Maersk og vidste derfor, hvad Danmark er.

Byen i nærheden var hyggelig, måske 5.000 indbyggere, søndagsstemning med mænd på cafeerne og italienerinderne sikkert hjemme ved madgryderne.

Videre på vore 60-70 sømil lange dagsture (12-14 timer), langt overvejende for motor, til Crotone. Herfra kunne vi have taget de godt 120 sømil direkte til Korfu på een tur med dag- og natsejlads, men vejrudsigterne motiverede os til at overnatte på halvvejen i Santa Maria de Leuca, helt nederst på støvlehælen.

Vi havde nu mere stabilt vejr, og ingen vind, som i øvrigt hidtil mest havde været imod. Havnen i Santa Maria di Leuca havde heller ingen særlig positiv beskrivelse, men viste sig fin, med diesel, bad og indkøbsmuligheder i byen, som ligger smukt helt yderst på støvlehælen. Fra baglandet salentinovinene, der naturligt nok var på hylderne i det lettere støvede supermarked, hvor den ældre italienerinde iført nylonstrømper og uden mulighed for kortbetaling styrede begivenhederne. Vejrudsigterne lovede stille vejr og fladt vand næste dag, så vi bunkrede diesel og vand til turen, men stedet er noteret til hjemturen, det er et specielt og smukt sted.