The point of our return!

IMG_2141
Forårsmorgen mod Rhodos

9. maj 2016

Efter en fantastisk dejlig sejlerdag fra Chalki er vi kommet til Mandraki, Rhodos østligste punkt. Det bliver også det østligste punkt, vi når, så samtidig er det herfra vi vender skuden og sejler vest på, hjemad. Vi har været under vejs i 2 år, med vinter- og sommerophold derhjemme, og vi tror, at det tager måske knap så lang tid at komme hjem.

IMG_6249
Indsejlingen til Mandraki på Rhodos med hjortestatuerne. Her skrævede engang “Kolossen poå Rhodos” et af verdens syv vidundrere. Vi fik Rosanne med ny hat!

Ligesom Thor Heyerdahl stødte ind i politiske forviklinger med sivbåden ”Tigris”, så er det ballade i samme region, der standser vores færd øst på. Vi havde planer om fantastiske Tyrkiet, men Erdogans kejserdrømme gør hele regionen ustabil, for ikke at tale om betydningen af Ruslands reaktioner på en kommende gasrørledning som konkurrent til hans egen gennem Ukraine til Europa. Og så selvfølgelig ødelæggelsen af Syrien.

IMG_6348
Havneplads i Mandraki havn på Rhodos.

Vi følger dog ikke Heyerdals eksempel med at sætte ild til skibet i protest! http://www.kon-tiki.no/en/page/tigris_ekspedisjonen

Tigirs-brenner_crop
Thor Heyerdahl afbrænder sivbåden “Tigris” i 1978.
Advertisement