30. maj 2016

”På vej til Naxos så Sankt Dionysos en lille plante, der tiltrak sig hans opmærksomhed. Han gravede den op, og da solen brændte, søgte han efter skygge til den. Da han så sig omkring, opdagede han knogle af et fugleben, og lagde nu planten ind i denne knogle for at beskytte den, men planten voksede og voksede, og da han så sig om efter noget større, der kunne dække den, stødte han på lårknoglen af en løve. Da han ikke kunne få fuglebenet fri, lagde han det hele ind i lårknoglen, men igen voksede og voksede den, og da han dernæst så sig omkring, stødte han på lårknoglen af et æsel, og han anbragte nu det hele i den.

Senere kom han til Naxos, og da han plantede den første vinplante, for denne lille plante var den første vinplante, kunne han ikke få den løs fra det, den lå i, så han gravede det hele ned sammen. Så fik vinplanten druer, og mennesket fremstillede vin, og drak det for første gang! Til at begynde med, når de drak, sang de som fugle. Når de derefter fortsatte, blev de stærke som løver. Men når de derefter drak videre blev de til sidst lige så tåbelige som æsler!”

Dionysos slog sine folder her på Naxos, og dette er den historie om Dionysos, oldtidens gud for vin, vindyrkning, fest og ekstase, som kristendommen kunne acceptere, da de optog selvsamme Dionysos i religionen som ’Sankt Dionysos’. Han skulle ellers være acceptabel nok, Dionysos, han var den eneste af de græske guder, der ikke gjorde sig skyldig i utroskab!

Og så går der en marmoråre gennem Naxos og Paros. Der er brudt fra den i årtusinder, og for 2.500 år siden var de i gang med mejsle en 80 tons marmorfigur ud af bjerget på Naxos nordøst side. Den skulle blive til Apollon, men desværre gik et brud gennem marmoren, og dermed og så statuen, og den brækkede og arbejdet blev opgivet. Men marmor fra disse kanter er stadig eftertragtet.

Marmoren fra Paros er berømt som noget af det skønneste marmor, der findes, langt smukkere end italienske carrera-marmoren, som Michelangelo og Casanova faldt for. Nu er det ikke fordi vi går voldsomt meget op i marmor (vi har f.x. lige ødelagt al marmor i vores badeværelse fra 1981), men det har undret os, at det smukke marmor vi så på Thasos og Naxos og nu Paros ikke har fundet veje til vore danske badeværelser, og hvor vi ellers bruger marmor; ”It’s all about marketing!”. Og så er al marmor fra Paros i øvrigt udvundet år tilbage og det meste står i Vesteuropa.