Drukning, muslimske angreb og jordskælv – 1

img_6393
For anker i Porto Kayio, mens det endnu var roligt.

23. september 2016

”Sker der da aldrig noget dramatisk på jeres tur?” er vi blevet spurgt. Nu er der drama at skrive om. Drama er jo godt nok en græsk by, men den har vi nu ikke noget at fortælle om.

Peloponnes ”tre fingre” skal jo passeres syd om og efter den dramatiske passage af Ak Malea, den østligste finger, forestod to dage senere passage af den midterste finger, Manihalvøens Ak Tainaon.

peloponnes-1174613
Til de, der er omfattet af geografiundervisningens afskaffelse i folkeskolen: Peloponnes.

Optakten til passagen var hård pålandsvind i den lille naturhavn Porto Kayio, hvor nattens seneste timer gav mere end en blid vuggen.

img_8811
Dykkere arbejdede i treholdsskift fi 72 timer for at finde den druknede snorkeldykker.

Mens Vitter aktiverede ankerspillet, så var hendes fokus ikke alene på at få selve ankeret op, men hun spekulerede også en del på, hvad der mon fulgte med ankeret op fra dybet. Dagen før havde coastguards dykkere nemlig forgæves gennemsøgt naturhavnen for at finde en forsvundet snorkeldykker, der formodedes druknet og gået til bunds med sit blybælte.

Op kom ankeret, og kun det!

Den hårde vind og de kraftige bølger på Ak Tainaon’s østside afløstes af roligt vejr så snart vi kom om på halvøens vestside, og det gav fin sejltur til Kalamata.

img_6406
Nordøstenvinden danner skyer langs halvøens østside, mens der er klart langs vestsiden.
img_8829
Fortøjret i en rigtig marina i Kalamata. Med havnetakster som på Tunø!

”Dramaet” fortsættes i næste afsnit!

Advertisement