21. september 2016.

Ak Malea er det berygtede forbjerg på Lakonia halvøen. ”Uha, vil I den vej, så pas på!” lød det hen langs kajen, når andre tursejlere erfarede vores planer. ”I får nemt flænset sejlet, så brug kun motor!”. Og ”Dønningerne og tilbageslag fra Ak Malea gør turen ufremkommelig for motor!”. Jo, her taler vi i sandhed om elementernes rasen, når kajrygterne florerer uredigeret.

Og således opfandt Odysseus for 3.500 år siden den bedste søforklaring for ikke at sejle direkte hjem til konen: ”Ved Ak Malea blæste det sådan op, at vi blev slået fuldstændig ud af kurs og havnede hos kykloper, sirener og meget andet, og det varede tyve år før vi igen fandt den rette kurs hjem til dig og borgen på Ithaka.”

Der er simpelthen noget ”Chris og chokoladefabrikken” over den forklaring!

I Odysseus tilfælde blev historien imidlertid verdensberømt, Homers ”Odysseen”. Og hjem kom han til sidst.

På “Bare Lykke” er ”konen” jo allerede om bord, så ingen mulighed for søforklaringer her. Forsigtigheden blev om bord, og på spejlblankt vand passerede vi forbjerget, uden sejl, og i så stor afstand fra forbjerget, at faren for kollision i storskibsruten var til at føle på.

Alt gik godt, og også vi planlægger at være hjemme om et par år!

This slideshow requires JavaScript.

Natten efter var flot med stjerner. Månen stod sent op, så stjernerne funklede om kap, og mælkevejen trak sit spor lige hen over vores ankerplads i bugten ved Elefanisos. Det var rent eventyr.

Mens morgenrøden tonede himlen mod øst gjorde vi klar til afsejling, og på vej ud af bugten bankede solen igennem hen over Ak Malea. Carl Nielsens hyldest til den græske solgud, Helios,  strejfede sindet.