17. oktober 2016

Da vi sluttede efterårets sejladser af i det Ioniske ørige krydsede vi det spor, vi sejlede for over et år siden, da vi som nyankomne grækenlandsfarere anduvede Korfu og alle de andre smukke øer i det Ioniske.

Fortroligheden er øget med det græske liv, havne- og ankringsforhold, myndigheder, vejrudsigter, attraktioner m.v. i disse prægtige omgivelser for sejlads; og med hinanden i disse skønne rammer.

Modsat heraf er den umiddelbare følelse, at forventningerne nu bygger på, at vi nok allerede har set det meste. Men erfaringerne giver faktisk mulighed for at dykke endda en del spadestik dybere, at interessere sig mere for baggrunde; at opleve mere end det umiddelbare.

”Turismens fladtrådte stier og menuer” trængte sig voldsomt på for et år siden modsat nu, hvor vi også interesserer os for andet og mere end det umiddelbare bag det næste gadehjørne, men også for sammenhænge og helheder. Forventningerne øges.

Vores græske ”Odysse” sluttede dette efterår i Preveza med mellemstation på vej hjem i Athen. Vi sejlede noget på vores otte ugers sejltur (550 sømil/1.000 km), men der var ro på. Vi vidste noget om Cycladerne og Dodekaneserne (øgrupper i det Ægæiske øhav), men meget lidt om Peloponnes.

Peloponnes er nok den mest spændende del af Grækenland, vi har besøgt. Vi havde god tid til Kalamata, en mindre storby med et fantastisk liv og selvfølgelig masser af oliven. På vores køretur rundt på Peloponnes (vi kørte 600 km på 2 dage) oplevede vi en storslået natur, frodig, nuanceret og voldsom.

Sejlturene rundt om halvøen bød på alt fra spejlblankt hav til oprørte vande ved passager af de fronter med regn og tordenvejr, som vi oplevede, heldigvis fortøjret i havne. Vi har faktisk haft hele fire dage med mere eller mindre regn, så også vejret har været varieret!

Og så har vi jo sejlet i Odysseus kølvand på nogle af strækningerne. Antikken og historierne om guder, konger og mennesker giver en ekstra dybde til oplevelserne.

Athen var dejlig at gense, og nu havde vi sidste år jo set det meste af, hvad man ”skulle se”, så også her åbnedes et Athen fra helt nye vinkler. Mange springer Athen over på vej til øriget, strandene eller andre turistmål, men derved går man faktisk glip af meget.