1 juni 2017

I gamle dage i vores ungdom, da vi sejlede med skonnerten “Britta Leth”, kom Jens en dag til at nævne for skipper Otto, at “det jo gik meget godt”. Solen strålede, jævn, lun brise i den rigtige retning o,s.v. Det udløste et overordentligt, gevaldigt møgfald fra skipper, tenderende korporlig afstraffelse, kølhaling m.v. “Den slags udtalelser hører ikke hjemme på et skib. Basta!” Et sømandsmundheld tilsiger nemlig, at hovmod og anden tilsvarende slags ‘hybris’ fører ulykker med sig. Derfor holdes sådanne udsagn og endda tanker langt fra skibet!

Af ikke helt uforklarlige årsager overrumplede den uudtalelige sætning så pludselig tankerne for et par uger siden, “Det hele virker jo meget godt her på “Bare Lykke”. Tanker kan opstå uforskyldt, men man er jo selv herre over, om de dyrkes og udvikles. Med skipper Otto in mente blev denne tanke selvfølgelig slået bastant ud af hovedet. Måske tøvende opholdt et splitsekund af en umiddelbar selvtilfredshed.

Det splitsekund var en alvorlig fejltagelse!

Først holdt den ene solcelle op med at virke (den skal med hjem og reklameres over), så fulgte en utæthed ved maskinens dieselpumpe (der så skal skiftes), dernæst læk fra toilettet (ny tætning monteret og der mangler endnu en reservedel), og i går holdt køleskabet så op med at køle (og her har skæbnen endnu ikke forliget sig med, hvad løsningen er).

I det lønlige håb, at overmodet fremover kan minimeres, så er det uudtalelige sømandsmundheld nu konsekvent ændret til “Der er ikke en skid, der virker!”. Og hvis ulykkerne fortsætter, så er langt stærkere udbrud i støbeskeen.

 

Billeder fra køretur rundt på Hvar, lidt ind bag turistfacaderne, og meget smukt.