Vores sejlads i det mest spændende kontinent i vores tidsregning
Kroatien!
På bilture ind i landet kører vi ofte til tilfældige steder ad tilfældige ruter, væk fra turistguidernes anbefalinger. Her hovedgaden i Sinj, 50 km fra “turist-bræmmen”. Her er helt stille!
7 juni 2017.
Den smalle, kystnære bræmme, hvad enten det er på øerne eller fastlandet, giver snarere indtryk af hvor mange tons tyskere og andre blegfede nordeuropæere, der kan stuves pr. kystkilometer, end hvad Kroatien egentlig er.
Efter vi i god tid ankom til “Bare Lykkes” sommerhavn, Lumbarda på Korcula, og fik serviceret hende i alle ender og kanter, tog vi derfor ind på fastlandet i god tid og søgte et andet indtryk af Kroatien, og 10 – 20 km inde fra kysten skifter udtrykket.
Titos beton står der stadig, eller en hel del af det. Meget er frisket op i farverne til et vedligeholdt udtryk, dog ikke i Sinj.Sinj, det så ud som om der var sat op til at 10 kæmpe rejseselskaber kunne invadere byen samtidigt og blive bespist. der var nu kun to turister i nærheden, os to! Måske er det blot her hele byens befolkning mødes og snakker har.
Enkelte steder er der stadig bygninger, der ser ud som om de har været i krig, og det har de jo nok også. Der er orden på sagerne, udtrykket er sjældent usselt, vejene er velholdte og omfanget af skidt og møg begrænset. Der bygges og anlægges rundt omkring. Kroatien ligner et land, der gerne vil tilknytte sig den nordvesteuropæisk samfundsmodel.
Sletten bag den første bjergkæde mod kysten.
Naturen skifter også og bjerglandskaber bygger sig op til Dinaric alperne, der visse steder maser sig helt ud til kysten. Det er storslåede bjerglandskaber vekslende med vidt udstrakte sletter med landbrugsland. EU-effektiviseringen af landbruget har endnu ikke slettet alle markskel, som vi ser i Danmark.
Floden Cetina afvander sletter og bjerge, og eroderinger har efterladt voldsomt imponerende landskaber, som her ved Omis, hvor floden skærer sig helt ud til kysten gennem Moser bjergene.
Med dagstemperaturer på godt 30 grader er det sydøsteuropæiske forår for længst overstået, og i dag skifter vi det ud med ”Du danske sommer, jeg elsker dig….!”.
De seneste sejlture blev overvejende på spejlblankt vand, og siden vi kom til Kroatien har vi vel ikke oplevet mere end 10 m/s og det kun i korte perioder.
Webcam på marinaen i Lumbarda. “Bare Lykke” er den lange båd ved broen til højre i billedet. Klik lige på billedet og hold øje med hvordan hun har det lige nu!
Nu venter “Bare Lykke” på at Emil, Mads, Sisse og Peter tager sig lidt af hende her fra sidst på måneden, og hvor de kan sejle rundt i dette herlige sejladsområdes nære kyster i nogle uger.
I Split skulle vi lige se på turistattraktionerne, især Diocletian paladset er imponerende, så det fik lige et par fotos, selv om nogle ville mene, at vi har set gamle sten nok!
Diocletian var den første romerske kejser, der gik på pension, de fyrre forgående havde alle forladt embedet ufrivilligt, myrdet, forgiftet o.s.v. Diocletian rejste som “pensionist” til sin hjemegn og opførte paladset på ca. 500m x 500m, der tjente som pensionistbolig de sidste ti år af hans 80 årige liv. Her Østporten til paladset. Nicherne øverst er til de to romerske kejsere, ham selv for øst og kollegaen for vest Maximian Herculius, og nedenunder er der nicher til deres udpegede medregenter Constantius og Galerius, men de er for længst fjernet.Genbrug: Paladset søjler er delvist stjålet i Egypten, og den mørke løve til højre er simpelt hen en sfinx i nye omgivelser.Mønstre fra Indien, svastikakorset, side om side med keltisk mønster. Romerrige bredte sig vidt omkring, Diocletian regerede den østlige del.Airbnb i Split hos en ældre lærerinde.
S/Y Bare Lykke 