Plan A, Plan B, Plan C ……. og Plan D

Mads og Emil på ferie med mor og far, ned hvor isvaflerne er billige. I år var det uden farmor og farfar.

24. juli 2017

Emil, Mads, Sisse og Peter afleverede Bare Lykke i Zadar efter familiens tre skønne uger i saltvand, sol og samvær langs Kroatiens kyster. “Den bedste ferie vi nogen sinde har haft”, ubetinget samvær i tre uger, det kan ikke blive meget bedre.

Måneskin over smukkeste båd i havnen!

Mangt og meget er skrevet om langturssejleres planer. “Planerne skrives i brændingens strandsand og viskes ud ved næste bølge” o.s.v.

Vi har længe haft to, tre planer om turen hjem, med varierende ruter, varighed, tidspunkt o.s.v. Svært at vælge imellem og “lad os nu se tiden an”. Og tiden gik og tidspunktet for at vælge overrumplede os måske lidt.

“Plan D” dukkede så lige op: Zadar, Croatien – Kotor, Slovenien – Neustadt, Tyskland – Aarhus. Afgang Kroatien ultimo juli, ankomst Aarhus medio august. 2017. Hvor svært kan det være? Og økonomien ser fornuftig ud.

Lysten og behovet er nu til de hjemlige breddegrader, og vi glæder os til det kapitel. Kanalerne og floderne ligger der jo også næste gang, vi måtte søge de eventyr.

Smuk bugt op, stille, men mange hvepse, kaldet “hvepsebugten”.
Hård kamp mod hvepsene. Steen lokker dem til med den forhåndenværende tomme øldåse.
Hvepsebugten, solnedgang og godnat til hvepsene.

Så nu sejler gode ven Steen og Jens nordpå i Adriaterhavet til den ventende lastvognstransport i Koper og så nordpå. Hen over bjerge og gennem dale.

Gråvejr og 28 grader!

Det er turisthøjtid langs kysten, også kroaternes foretrukne ferieperiode. Der er nu ok plads her i den nordlige skærgård. Slipper for det meste for marinapriserne, noget ligner endda Tunø-priser, mens vi lister os gennem den skønne skærgård, det skønne klima.

GemGem

Advertisement