2. september 2014

Vi vågner mellem klokken 7 og 8. Vitter sætter oftest gang i det hele og jeg følger med.

Jens yndlingsbeskæftigelse er at gå ’tidligt’ til en af de lokale bagere og udøve sine frankofile, lingvistiske morgenøvelser overfor de uskyldigt udseende lokale boulangeri-jomfruer. Efter gentagne orienteringer om forskellen på baguette ’tradition’ og ’normale’ trasker Jens så hjemad med den sædvanelige kombination af en ’tradition’ til morgenmad og en ’normale’ til frokost. Ofte også to croissanter, der også byder på variationer som ’normale’, ’beurre’, ’chocolat’, mindst. Vi foretrækker ’normale’ uden yderligere øvelser.

Efter det meste af morgenmåltidet er indtaget, ofte inklusive blødkogte æg, syltetøj, ost og dertil the, er det tid til ’Morgensangen’, der består af snak om dagens sejlads, hvilke sluser, tillægssteder, distancer m.v. turen forventes at byde på. Kort studeres, distancer udmåles, sluser tælles og de franske beskrivelser oversættes.

En dags sejlads kan være på op til 9 timer. Her kan vi typisk klare op til ca. 17 sluser og 35 kilometers sejlads. Nogle dage bliver det kun til 7 kilometer og 7 sluser.

Går det godt, så lægger vi ind til brinken for at nyde frokosten midt på dagen. Den simple baguette ’normale’ fra morgenindkøbet, ledsaget af lidt skinke, paté m.v., og ofte ikke helt ualkoholiserede følgesvende, idet et glas primitivt rødvin eller så’ ofte følger med. Og så middagssøvnen.

Sluser åbnes og lukkes, fyldes og tømmes, vi løftes eller sænkes typisk 3-4 meter ad gangen, de 8-9 kilometer i timen skubber os fremad, og lige pludseligt er det sidst på dagen og vi finder et sted at stoppe.

Langs floder og kanaler er der anlagt små kajanlæg, kaldet halte nautic. Simpelt, men ofte med vand og el, og måske en lille landsby i nærheden. Opholdet er ofte gratis.

For den almindelige lønmodtager kan dette nemt forveksles med et avanceret driverliv, mens de mere indviede genkender sømandens hårde, daglige dont. Husk på, at efter dagens sejlads følger ofte langvarige og dybe maritime debriefinger med nabobådenes besætninger, for slet ikke at tale om de altfortærende indkøb hos lokale boucheri, fromageri, boulangerie, marchand de légumes, caviste (slagtere, ostehandlere, bagere, grønthandlere, vinhandlere), hvor der igen udføres linguistiske øvelser i det lokal sprog. Altid spændende at se hvad der er med hjem i posen.

Indholdet af posen udfordrer en simpel kulinarisk optaget sjæl til at få det bedste ud af det sparsomme, men det kan jo også være anstrengende.