30. september 2014.
En dag sejlede en dansk båd forbi os, modgående. Vi vinkede og de vinkede, der stod Avernakø på hækken. En uge senere kom en båd med FTLF stander ind i havnen i Lyon, vi tog pænt imod Silurian II. De kom også fra den samme lille ø. Gad vide hvor mange motorbåde, der er på den ø, og hvad de laver hernede alle sammen? Tina og Niels Jørgen er på tur, som vi er det, så der blev lidt danskerkoloni ud af det sammen med Mahogny.
Tidligere mødte vi Rapanden fra Middelfart, og lige nu er Jørn Henriksen på vej nordpå, og da vi aftenens mulm og mørke sejlede ind til den lille havn i l’Ardoise blev vi modtaget af en anden dansk besætning.