4. oktober 2014

Avignon er et besøg værd, gerne på flere dage. Gaderne bugter sig mellem rækker af middelalderlige huse, der ikke lugter af turismeoptimering, en levende by med levende mennesker, mange unge, da det er en universitetsby. Store kirker, mange småbutikker…

I det her hjørne af Frankrig trænger historien sig på. Paverne flyttede deres domicil hertil i 1300-tallet, og vi besøgte resterne heraf. På 20 år byggede paverne et slot, med masser af kvadratmeter, pomp og pragt. Rom vandt siden pavemagten tilbage, og det store bygningskompleks led kranke skæbner, ind til masseturismens indtog, så nu renoveres der.

Det er nok ikke den videnskabeligt korrekte historie, der er baggrunden for visen ”Sur le pont d’Avignon”, ligesom korrektheden kan betvivles i beretningen om fårehyrden, der vandrede ned fra Alperne og forkyndte over for bispen i Avignon, at han på Guds befaling skulle bygge en bro over Le Rhone, lige her ved Avignon. Men en bro blev der ud af det for 800 år siden, den gik siden i stykker, kun få fag er tilbage, men visen om dansene under broen blev øre-hængende.

Og så gik vi ud på broen og nynnede…..

Senere Pink Floyd teaterkoncert i et af byens utroligt mange teatre, La Chene Noir. Fuld tryk på det psykodeliske og Pink Floyds historie.

Og så gik vi hjemad og nynnede…..