16. august 2015.

De græske antikke lokaliteter maner på en eller anden måde til respekt og eftertanke. Disse steder stod vor civilisations vugge, om end ”barnet” er blevet godt påvirket af eftertiden.

Når vi så som sejlende ankommer til bugten neden for det imponerende tempel for havets gud, Poseidon, ja så er rammen en af de mest imponerende for os søfarende. Så det var med en god portion ærefrygt, vi kastede ankret i disse smukke omgivelser.

Sidst på aftenen havde han så, Poseidon, åbenbart sat et mindre optrin i værk. Råben og skrigen fra en mindre italiensk sejlbåd, der ankrede op små hundrede meter fra os i aftenmørket. Børn plaskede i vandet og kvinder blev kommanderet med, før der faldt lidt ro på gemytterne.

Lidt senere dukkede den græske coastguard op, og fra deres patruljebåd lyste de med kraftige projektører og råbte alle de opankrede både an en efter en og bad om bådenes identitet, bemanding m.v. Det gik rimeligt roligt for sig, selv om det er en grum måde at blive vækket på.

Men ved den italienske båd blev der gang i den. ”Go away!” råbte italieneren gentagne gange højt ud over bugten. Hvad det udviklede sig til, kunne vi ikke følge, og Coastguard sejlede siden væk, men kun for at returnere en time senere, og denne gang kun med den italienske båd som mål, hvor spektaklet satte i gang igen.

Vores fantasi fejler ikke noget. Vi gætter på, at det var en illegal mennesketransport, der var Coastguard mål, og plaskeriet og skrigeriet fra måske fra landsætningen. Senere så vi Coastguards patruljebåd ved kajen i Lavrio, og her er også et integrationscenter.