Vores sejlads i det mest spændende kontinent i vores tidsregning
Balkan-klima
Frisk vind over Nordlige Ægæerhav på vej mod Samothraki sammen med Karin og Jørgen. (Horisonten er ikke redigeret!).
28. september 2015.
Thassos er det nordligste vi kommer i det græske øhav. Øens placering er næsten lige så nordligt som Rom, men Balkans fastlandsklima er skarpere. I perioder med Meltaminen, den stærke vind fra nordøst, fejer temperaturer nu hen over de nordlige græske øer, tilnærmelsesvist på niveau med et varmt dansk efterår.
Øen er ikke særlig stor, og rager 1600 meter op. Vinden suser hele tiden om øen, også selv om der er stille 8 sømil ude. Her hård vind på ydermolen i Kamariotissa.
De Nordgræske Øer er ikke overdænget med turister her i det tidlige efterår. Så snart vi havde drukket vores kaffe op på en strandtaverna pakkede de bogstaveligt taget borde og bænke væk for vinteren. Mændene på by-caferne snakker nu mere uforstyrret med hinanden; det ligner nok mere livet i sin oprindelig udformning.
I Therma er der noget at varme sig på. Vi hoppede 15 minutter i den 39 grader helsende ”suppe” fra de varme kilder.Efter godt en uges dejligt samvær om sejladser og det græske afmønstrede Karin og Jørgen.Efterårslukket, også for katten.Afsted fra Marmorknolden Samothraki for fok i 18 – 20 m/s. Pludselig efter en time flovede det til under 5m/s, med 1,5 m søer fra modsatte sider.På Lemnos kom sommeren tilbage, over 20 grader på en afvekslende ø. De gamle møller er renoverede og er nu et hotel.