5.oktober 2015

Lige ankommet spurgte jeg vagthavende hos Port Police/Coast Guard i Sigri: Må jeg spørge om flygtningesituationen, kender du til det her på Lesbos, hvad betyder den for os som sejlende turister?

“Ja, det er mit arbejde hver dag. Jeg kender til det.

Lesbos er porten til Europa. Der kommer ca. 1.000 flygtninge hver dag i gennemsnit. Der er nogle enkelte landgange her i området (Vestlesbos). De allefleste kommer til den nordlige kyst, hvor der er kortest afstand til Tyrkiet, men også ned langs den østlige kyst.

De vil ikke være synlige i havneområderne, de er i bestemte områder. I kan roligt sejle til de havne, hvor flygtningene er. De er her ikke lang tid ad gangen, de sejles hurtigt med færger til Athen, hvorfra de rejser videre op i Europa, nordpå. De er interesseret i at komme et sted hen, hvor der er arbejde at få, og hvor de kan de etablere en ny tilværelse. I kan roligt være trygge ved det, de laver ikke noget kriminelt. De er rige, meget rigere end grækerne.”

Hvordan har du det med flygtningene?

“Det er forfærdeligt at være vidne til. Børn, unge, gamle, mænd, kvinder, lemlæstede, uden ben eller arme. Det var meget hårdt at deltage i til at starte med. Nu er det blevet hverdagens arbejde, men det berører mig stadig dybt.”

Er det flygtninge? I Nordeuropa har propagandaen gået på, at det ikke er reelle flygtninge?

“Hvis der kommer en gruppe på 1.000, så kan der måske være 100 af dem, der benytter lejligheden til at komme til vesten, men de 900 er reelle flygtninge. Hvis du havde et godt job derhjemme, tjente mange penge og havde en tilværelse med familie og venner, ville du så flygte til USA eller til et andet land? Nej! De var i bitter nød i det land, Syrien, som de flygtede fra, ellers gjorde de det ikke.”