Græsk gæstfrihed

IMG_3915
Chios er kendt for 300 tons produktion årligt af mastiks, en harpiks- eller gummiagtig udskilning fra busken. Anvendes til alt muligt helsebringende, lige fra eliksir til maven og pasta til tænderne. Det skulle undersøges!

11. oktober 2015.

Vi har ikke skrevet nok om den hjælpsomhed, imødekommenhed, generøsitet, som grækere faktisk overalt udviser. Fra ”Thank you for comming to Greece” til reelle gaver, f.x. fra slagteren, grønthandleren m.v. efter et indkøb. På en køretur på øen Chios oplevede vi det i den grad.

Vi lejede bil og kørte rundt på øen, i skønt og varmt vejr. På nordlige del af øen ville vi gerne se 2 gamle (1400-tallet) kapeller, som er bygget ind i en klippe.

Vi fandt stedet, men kapellerne var lukkede og nøglen til kapellerne skulle søges i landsbyen på toppen af bjerget (det er udenfor turistsæsonen). Derimod var der en yngre mand, som havde nøgle til en drypstenshule, som lå lige under kapellerne, så vi fik en tur rundt i drypstenshulerne.

Langt op af bjerget og klipperne ad nogle stentrapper, op til en lille landsby, hvor vi gik rundt i nogle smalle stræder mellem nogle gamle huse for at finde nøglerne til kapellerne. Her mødte vi en venlig, ældre mand I noget beskidt tøj, der var i gang med at skære blade fra nogle kålhoveder. Vi forsøgte at spørge om nøgle til kapellerne, men han kunne ikke meget engelsk, så måske forstod han det ikke!

IMG_3865
Pietro fra Agio Gala midt i forberedelserne.

Han vinkede os dog med hen til en gammel lade, hvor han viste os alle sine høns! – og så hen til endnu en med flere høns! og så til et hus, hvor vi hilste på hans far, og derefter fulgte vi dem begge hen til vores “nye vens” hus.

En meget stor, gammel nøgle blev trukket frem, og han låste op og inviterede os glædestrålende ind, i hans lille rodede hus. Her anbragte han os på 2 stole på terassen, og gik ud og skramlede i køkkenet I et kvarters tid, mens hans krumbøjede far sad og sorterede bønner i stuen, og smilede til os! Så kom “vores ven” ud på terassen og serverede frappé og kiks for os, og vi forsøgte med lidt snak. Han hentede 2 billeder frem, han har en søn i London og en i Athen.

Væk var “vores ven igen, ude i køkkenet og hvor han skramlede videre igen I vel et kvarters tid, vi anede faktisk ikke, hvad der overhovedet foregik.

IMG_3872Og så kom han ind med frokost! Brød med olivenolie og oregano, tomater og spidskål (alt egen avl) og fetaost rørt med ouzo. Og så sad den gamle mand og hans far smilende og så til, at vi spiste! Han spurgte Jens, om han ville have øl eller ouzo, men Jens takkede nej, da vi var i bil! Men så kunne Vitter da drikke lidt af hans hjemmelavet figen-likør!

Vi var ved at være mætte og ville sige farvel og så hjertelig tak, men “gammel-far” pegede på vores stole og sagde “sit down”- og det gjorde vi så! Der blev igen skramlet i køkkenet, og så kom han ind med varme, små indbagte brød med feta, samt gaver til os i form af hjemmehøstet oregano og hjemmehøstede tomater!

IMG_3874Så måtte vi sige farvel, han ville gerne have vores telefonnummer (!), fik vores visitkort, som han blev meget glad for. Der blev kindkysset, rystet hænder og hånden anbragt på hjertet, for at vise taknemmelighed. Godt vi ikke spurgte, hvad vi skulle betale!

Sikke en gæstfrihed – sikke en oplevelse! Og til at starte med var Vitter faktisk lidt urolig over, hvad han egentlig ville os, men han var bare et gæstfrit, græsk menneske.

Inden vi gik, forsøgte han igen at få fat på præsten, som har nøgler til kapellerne, men han var ikke hjemme. Så “vores ven” havde forstået, hvad vi ville!

Sikke en oplevelse- den gør godt!

IMG_3953
I mastiks-landsbyen Pirgi har de i århundrede skrabet kalken af husene, så der opstår mønstre, og det bliver de ved med.
IMG_3956
Det var de sortklædte damer, der prægede gadebilederne og torvet, mændene forvist til cafeer i sideliggende gader.
IMG_3952
Tomater hængt til tørre.
IMG_1132
I Lithi var tavernaen ved at forberede søpindsvin til aftenens gæster, og uddelte rundhåndet smagsprøver.
IMG_3799
Oinoussa lå på vej ti Chios. Det er en af Grækenlands søfartsøer. De rigeste redere siges at komme herfra, og det siger ikke så lidt!
Reklamer