På land hos Leros Artemis Boatyard

IMG_4280
På vej til Leros. Undervejs læste vi email fra værftet: “Kan I være her 15.30? der er udsigt til dårligt vejr!”

22. oktober 2015

De sidste dages sejladser blev afkortet af en henvendelse fra Leros Artemis Boatyard, hvor “Bare Lykke” skal tilbringe vinteren. Stærk vind de kommende dage vil besværliggøre sejlads til Leros og bådoptagning, så kom hellere i dag end senere, lød rådet, som vi fulgte.

IMG_4299
Klar ved anløbsbroen til at blive løftet op.
IMG_4318
Så løfter hydraulikken langsomt “Bare Lykke” op ad vandet. CEO Kalliopi ser årvågent til, hun vil gerne selv køre maskinen en dag. Hendes familie driver værftet, far, datter søn og et hold tilknyttede værftsarbejdere.
IMG_4312
Technical Manager Nikos styrer slagets gang.
IMG_4322
Næsten oppe, det går lige.
IMG_4324
Så er “Bare Lykke” oppe. Der er folk nok omkring.
IMG_4335
Meget omhyggelig understøttet.

Nu står vi på en splinternyanlagt vinterplads, hvor et monster af en bådoptagningsvogn løftede “Bare Lykke” op af vandet, ind på land og stillede den på den hårdt stampede grus plads. 8 mand og en kvinde var omkring optagningen og opklodsningen med stativer. Det blev udført med stor omhyggelighed og “Bare Lykke” står støt som sjældent tidligere. Det er nok den mest servicemindede landsætning, vi har oplevet. Bortset altså fra Niels på Aarhus Lystbådehavn!

IMG_1225
Så bjerger Vitter YF’en for sæson 2015 og stryger det bagefter.
Advertisement