25. april 2016.
Hvorfor skrive om Påske nu, det var jo sidst i marts?
Græsk Ortodoks tidsregning placerer i år Påsken omkring en måned senere end vor vestlige, kristne tidsregning; andre år ligger de to Påsker tættere på hinanden, men ikke samtidigt.
På Pserimos gik snakken med Kalliopi om religion også om Påsken. Det lyder til, at her er Påsken vist er skattet, som den højeste højtid, lidt som julen i Danmark, men med et betydeligt større og dybere troende eller ceremonielt indhold. Mere på øerne og mindre i de større byer.
Alle deltager i Påskens højtideligheder, gudstjenester og ceremonier. Kalliopi gik i sin ungdom ikke så meget i kirke, men hendes forpligtelse for hendes børn tilsiger, at de går i kirke hver søndag, og det gør de naturligvis.
Op til Påsken faster Kalliopi og grækerne, i hvert fald de sidste to uger, måske kun en uge, siger hun med et lille smil. Og det er kun kød man ikke spiser, alt det andet er det ok at spise. Kalliopi spiser ikke kød den sidste uge op til Påske; at være et godt menneske og en god troende indeholder i langt højere grad at være ordentlig og god i sit forhold til andre.
Påskehøjtiden varer et par uger. Fredag er der stille, begrænset udbud på tavernerne, svært at finde en kødret. Optoget rundt i byen om aftenen er et højdepunkt. Alle kirker har en udgave af Kristus gravsted, som man beder ved. Krusefixerne pyntes overdådigt op til Påske, og bæres fredag aften rundt i byen ved en parade. Der er vel mere end 30 kirker repræsenteret, og det hele føres an af et orkester med sørgemusik.
Restauranterne er fyldte og serverer den mad, der er tilladt i fasten. Der er mange mennesker i byen, det er almindeligt at familiemedlemmer fra nær og fjern samles, og rigtig mange fra USA og Australien er hejst hjem.
Lørdag indledes bombardementerne ved byen Pothia, og om formiddagen er butikkerne kortvarigt åbne, for så at lukke til og med tirsdag.
Lørdag aften endnu en højtidelig ceremoni. ”Det hellige lys” modtages. Det er en ild, der samme aften er tændt i Betlehem, og med særfly sendes det straks direkte til Kos. Her distribueres lyset så med hurtigfærger til øerne.
I Pothia forkyndes ”Lysets komme” (færgens ankomst) med kirkeringning, og lidt i midnat samles vel næsten hele byens befolkning i kirkerne, hvor alle er i deres fineste tøj. Efter en lille times oplæsning og messen, så slukkes belysningen i kirken pludseligt, og ”Lyset fra Betlehem” afsløres og bæres frem. Alle får deres kærter tændt fra dette hellige lys, og får derved andel i ”Lyset fra Betlehem”, som bæres hjem og mange steder brænder til næste Påske. Ved midnat forkyndes det, at Kristus er genopstanden, og festlighederne kan begynde. Man mødes uden for kirken og lykønsker hinanden.
Lørdag sættes lam eller ged over i store, varme stenovne, der mures til og først åbnes søndag. Søndag eftermiddag og festes der med mad og drikke, naturligvis i familiens samvær.
De kommende mange dage står i festlighedernes tegn. Påsken slutter først rigtigt efterfølgende weekend.
S/Y Bare Lykke 