
26. april 2016
Turismeberedskabet ikke helt på plads, heldigvis!
Vi er simpelthen ikke mange nok til at åbne hele turistcirkusset på Kos her i slutningen af april. Enkelte taverner er klar, og tjenerne banker vinterens rust af ved at gå frem og tilbyde deres turistæde. Men de ser ikke rigtig ud til at mene det alvorligt, og vi får lov at gå videre i fred.
I hele gader er butikkerne skodede til, aluminiums jalousier dækker vinduer og døre. Det hele er dødt!
Vi kørte en tur rundt på øen og så Kos dejlige natur, de smukke landsbyer i bjergene. Det er i virkeligheden en smuk ø, bare man styrer uden om det værste.


