
19 april 2016
Vi er ikke mindre end 5 (!) gæstende lystbåde i havnen i Pohtia. Pothia er hovedstaden på svampeøen Kalymnos, hvor svampene ikke gror i skovbunden, men på havbunden på 15 meter vand eller mere. Det er de bløde gråbrune svampe, der er så skønne at vaske sig i. Dykkere plukker dem, og de behandles til badesvampe. Da Jens var her for 15 år siden var der mange svampebåde, fremstillingsindustrien var omfattende, og eksporten stor. Nu er der 5 – 6 svampebåde, og de leverer stort set kun til turistbutikkerne i byen.
Her er vi igen uden for turismens fladtrådte stier, der er stort set ikke andre turister end de sejlende.

Vi undrede os over, at husene op af bjergskråningerne står tilskoddede og mørke om natten, men mon ikke de ejes af turister?
Forklaringen er en anden og mere dyster. For mindre end 10 år siden var øens indbyggertal op mod 20.000, og nu er der under 10.000, måske kun 8.000. Vi sejlede fra Pothia mod Pserimos, hvor Kalliopi dagen efter gav os svar på nogle ubesvarede spørgsmål om det dalende befolkningstal.
Det dalende befolkningstal på Kalymnos skyldes primært, at familierne ikke længere har råd til at forsørge sig selv og hinanden. I Grækenland, eller på øerne, var det sådan, at hvis nogen i familien mistede indkomst, far, søn, datter eller deres familier, stå rakte bedsteforældres eller forældres indkomst til forsørgelsen, også af de voksne børn og deres familier. Familiernes hjælp til hinanden var nok.
Sådan er det ikke længere, indkomsterne strækker nu kun til én familie. Pensioner og lønninger er reducerede, skatterne øget og alt er blevet dyrere; mens vi er her har afgifterne fået endnu, ikke kun en tand ekstra, men et helt savblad.
Konsekvensen er, at mange rejser fra øen. Her er der ikke er blevet mere arbejde de senere år, tvært imod. Målet er især Australien, men også USA, hvor de græske ”befolkningskolonier” øget betragteligt de senere år, og i de lande går det jo godt. Europa springer de fleste udvandrere over. Og det er de yngre, arbejdsduelige, der rejser. Øen efterlades med børn og unge, ældre og gamle og andre uden mulighed for at løfte de byrder, som pålægges grækerne de kommende årtier.





