21. maj 2016

Gedeklokkerne bimlede og de lokale haner galede ud over vores vidunderlige ankerplads i Vathibugten på Astipalaia. Morgenbad og så sejlede vi til Amorgos. Mod øst rejser bjerge sig højt fra havet, mere end 800 meter næsten lodret. Havet er 300 til 500 meter dybt, så det er noget af et bjerg, der rejser sig fra havbunden.

Kultfilmen ”Le Grand Bleu” er filmet her og vandet er så blåt, så blåt, bedre kulisse kunne næppe vælges. Skulle man vælge at forsvinde fra denne verden og svømme ud i ”Le Grand Bleu” og tilslutte sig sine nære delfinarter, så kunne det nemt være her.

Langt højere oppe, 300 meter over havoverfladen, og på de stejleste bjergskrænter, der strækker stort set lodret lige ned til vandet, har man gennem århundreder forsvaret og beskyttet verdens femte ældste ikon. Klostret Hozoviotissa har hængt der på klipperne i over 1.000 år. Det er et mesterværk af byggekunst at få klistret en bygning fast, der kan rumme 100 munke.

Tækkeligt påklædt.

Snævre trappeskakter langs bjergsiden

Tækkeligt påklædt og snævre trappeskakter langs bjergsiden.

Ikonet hænger i det lille kirkerum, og ikonet er ikke meget større en et A4-papir. Men det er meget kostbart, og har været eftertragtet og søgt destrueret mange gange. Men her hænger det vist godt og sikkert nu, selv om vi ikke kunne undgå at tænke på om ”limen” mellem klostret og bjerget kan holde til et jordskælv…