12 juni 2016

Ermoupolis på Syros er ”hovedstad” for Kykladerne. Det betyder at meget administrativt er samlet her, og øens 20.000 indbyggere er måske ikke så fokuserede på turistoptimering.

Søndagsstemningen i ”hovedstaden” var da også præget af, at stort set alle butikker var lukkede. ”Godt planlagt!” bemærkede Vitter.

Til gengæld var byens godt 125 år gamle rådhus åbent. Det er projekteret af en tysk arkitekt i samarbejde med Teophil Hansen, der var dansk arkitekt i Athen i en årrække. Rådhusets stiludtryk er ”klassisk græsk og renæssance”, nok mest det sidste.

Vedligeholdelsen har været passende nødtørftig, så det er ikke meget at det 125-årige gamle udtryk, der er ødelagt.

Det føltes helt specielt at se den slags arkitektur på kykladeørene, og det var interessant.

Lidt oppe ad gaden ligger øens teater/opera, ”Apollo”. Det er 150 år gammelt og sikkert det eneste ”nymodens teater” i Kykladerne, hvor der jo er mange flere tusinde år gamle, antikke teatre.

Forbillederne var ikke mindre end La Scala i Milano, og to andre store italienske operaer. Åbningsforestillingerne dengang, for der var mere end én, var klassiske italienske operaer med bl.a. ”La Traviata” og ”Rigoletto”. Der er plads til knap 350 tilskuere.

Ude i sommervejret gik vi rundt i den gamle bydel og mødte en låst dør til et lille museum på et lille torv. På en balkon overfor stod en ældre kvinde, sikkert på vores alder, i traditionel mørk græsk kjole. Vi spurgte om vi kunne tale engelsk for at forhøre os om museets åbningstider. Det kunne vi da og fik svar, og da vi fortalte, hvor vi kom fra, slog kvinden over og sagde på ’Victor Borge-dansk’, ”Jamen så kan vi da lige så godt tale dansk!”. 30 års ægteskab med Grækenland og en græker, det meste af tiden på Syros. Interessant samtale fra torvet op til den danske kvinde på balkonen.