19. juni 2016

Det var en ikke helt ung englænder, der udbrød bemærkningen efter at have lagt til sidst på dagen i rækken af pensionisters langtursbåde i Loutra på Kythnos.

Gennemsnitsalderen blandt disse langturssejlerne/langtidssejlere er næsten lige så høj som gennemsnitsalderen i dansk sejlsport. Livsnydere, efterlønnere, ældrebyrden, rentierer og hvad vi nu ellers kaldes.

Langtidssejlernes både er gennemgående mindre, pengene er færre og går til andre livsfornøjelser: Billeje og udflugter, vedligeholdelse af båden og et tavernabesøg i ny og næ, når noget særligt byder sig til, hvad heldigvis ofte sker.

Korttidssejlernes både, dem fra arbejdsmarkedet, er kæmpestore og dyre, med aircondition o.s.v. Ofte har de blot lejet båden, en uge eller to i deres korttidssejler liv, en enkelt i 5 uger og en anden i 3 måneder, men så var det også en mindre båd, og et sejlerpar, der kandiderede til noget mere seriøst, når de blev lidt mere voksne.

Spørgsmålet er om langtidssejlere og langturssejlere er det samme. Et fremtrædende medlem af en sejlorganisation kaldte sejlads på disse breddegrader for ”Tavernahop”. Uanset benævnelse, så møder vi mange interessante mennesker, med mange erfaringer fra mange års sejlads langs Middelhavets mange kyster, nysgerrige og interesserede i steder og kulturer, som os selv. Mange har mere end 10 års erfaring fra området og øser ivrigt ud af deres erfaringer.

”It’s my birthday today” sagde en anden englænder, da han stak hovedet op en morgen. ”Congratulations on your birthday today” lød det fra nabobåden. ”It’s my birthday everyday” svarede englænderen.