“Bare Lykke” i spabad

 

IMG_7473
Hele havnen er et stort spabad med det mælkefravede svovlbrinteholdige vand.

25. juni 2016

Vi burde have været mere opmærksomme, da vi hørte navnet ”Methana”. Vi ligger i en havn på en halvø, begge bærer navnet Methana.

Vandet i havnen er nemlig mælkehvidt med et grønligt strejf. Kurbadet ved siden af havnen udnytter opstrømningen af det sundhedsgivende vand, der altså lugter af methan, sulfitter, eller på dansk: Rådne æg!

IMG_7462
Vitter med morgenhår på vej i morgenbad.
IMG_7471
Jens manøvreret helt ind i et af hullerne i klipperne, hvor det helbredende vand strømmer op.

Menneskers hudlidelser, gigt, bronkitis, sygdomme i nervesystem m.v. bliver kureret her. På både gør kurvandet det efter sigende af med bundens begroninger af alger og ruer, så når vi i morgen sejler mod værftet på Salamis, hvor “Bare Lykke” skal stå sommeren over, så håber vi på at hun har fået sin ungdoms ”hud” på bunden igen, glat som en barnenumse!

Der lugter nu ikke værre, end at vi nyder det dejlige sted, og havnen tiltrækker kun langturssejlende både (og ikke charterbåde) og er et roligt, smukt sted.

IMG_6025
Forladte og forfaldne bygninger har ofte baggrund i at bygningerne er gået i arv til slægtninger, der bor i IUSA, Australien m.v. Det er ikke interessant at gøre noget ved så fjerne mursten, lyder forklaringen, som vi fik i Methana.

This slideshow requires JavaScript.

 

Advertisement