Tirana

Bygninger med arkitekturen fra det tidligere styre rummer ministerielle kontorer.

26 april 2017

”Truck of the year 1995” stod der på den fuldtlæssede lastbil i trafikhavnen. Også tyskernes udtjente Mercedesbusser har fundet vej til Albanien, ligesom til Grækenland. Og for at komme til hovedstaden Tirana steg vi i Dürres på sådan en bus med skilt ved chaufføren ”Kein gespräch mit dem Fahrer”, ja, det skal nok hjælpe!

Snart henvendte en ca. 18 årig ung albaner sig fra nabosædet og forklarede prisen for turen, 260 Leke, omregnet godt 13 kr., for os begge, og det var hvad konduktøren snart efter bad om.

Den unge albaner var snakkesalig, og det gengældte vi. Han synes, at det hele skal laves om i Albanien, har mest lyst til at rejse ud, men som han sagde, så bliver han og gør noget for landet, når han til sommer er færdig med skolen. Han var overrasket over at vores to voksne sønner ikke bor hjemme, for her bliver børn boende hos forældrene til forældrene dør.

Da vi stoppede viste han os behjælpsomt og uopfordret hen til en cafe, så vi kunne købe os en kop kaffe, som vi jo inviterede ham på, men han sagde nejtak.

Hans hjælpsomheden blev afløst af et andet ungt menneskes og en bankdirektørs hjælp til at komme med den rigtige bus til centrum; bankdirektøren sørgede også for at vi havde de rigtige mønter til at betale busssen med. “You’re good mum” sagde Vitter frejdigt til bankdirektøren, og så flækkede de begge og det øvrige bankpersonale af grin.

Der er en dejlig stemning i Tiranas centrum, der endnu ikke helt ligner eventuelle vestlige forbilleder. En god oplevelse at vandre rundt i byen.

På vej ned i museet over fortiden i “Bunkers 2”.

”Tiranas største attraktion er måske, at den kommunistiske historie ikke er så langt væk” skrev en dansk avis. Historien kommer meget tæt på i ”Bunkers 2”, Indenrigsministeriets tidligere tilflugtssted, nu museum over fortidens diktatoriske styre.

Over billetskranken hænger det kraftigt oplyst tekstfelt. Efter en times besøg i museet bør ingenvære i stand til at glemme, hvad der skete i Albanien under det tidligere styre, af henrettelser, forfølgelse, tortur, ensretning, knægtelse af tanke og tro o.s.v.

En kuriositet: De få indrejsende turister var generelt uvelkomne, og ved grænsen blev de klippet og beklædningen ændret, så de ikke så for forskellige ud fra de almindelige albanere.

Dejligt at komme op i dagslyset og tilbage til nutiden, finde en lille albansk cafe i en sidegade og få deres gode frokost, grillet kød og lækre salater. Men tankerne gled nu også til, hvad det 15 år unge Albanien slæber med sig fra en nær fortid.

Taxa ud til busstationen nogle kilometer fra centrum, og godt trætte hjemad i endnu en gammel tysk bus, men i disse omgivelser ok til formålet. I øvrigt har albanerne af en eller anden grund uofficiel verdensrekord i også at have flest Mercedes personbiler pr. 1.000 indbyggere, de fleste noget ramponerede.

Dagens udgifter med bus, taxa, frokost, o.s.v. 185 kr. for to.

Historiens flere hundredårige ottomanske besættelse skræmmer ikke fra at nyopføre en ny kæmpe moske centralt i Tirana. Islam er religionen for 30% af befolkningen, her praktiseret med svinekød, alkohol og uden tørklædetvang.
Kirken for katolske og ortodokse trosretninger er også nyopført.
Det tidligere regime forbød al tro og rev de fleste trosbygninger ned.
En stor bred pragt-boulevard har sikkert tjent til herskernes paradeoptog.
Diktatoren Enver Hoxha, eller hans datter, byggede dette pyramideagtige marmorpalads som hans mausoleum og museum over hans liv. Det indeholdt ”alt hvad han nogensinde har rørt ved” som det udtrykkes. ”Det nye Albanien” har fjernet både museet, marmorbeklædningen og Enver Hoxha.
Fredsklokken støbt af det tidligere regimes patronhylstre.
Valgmøde. Oppositionens aktuelle blokade af det kommende parlamentsvalg skal snarere ses i den sammenhæng, at Albanien er et meget ungt demokrati og at det uundgåeligt må slæbe noget med sig fra en nær fortid, snarere end at sammenligne med vores mere eller mindre velfungerende hundredårige vestlige demokrati.
Få hundrede meter fra utallige boder og småbutikker med salg af masser af gammelt, brugt tøj ligger et moderne 7 etages indkøbscenter med mange store luksusbutikker som Channel, Intimissimo, m.v. Og JYSK!