”We are serbians and we are used to rebel”

 

Morgen over Kotorfjorden, næsten som et filmlærred.

4 maj 2017

Vi gjorde Montenegro og montenegrinerne uret, da vi alene fremhævede de høje havnetakster.

Vi sejlede til Kotorfjorden, der strækker sig 20 sømil ind i det bjergrige land. Indsejling mellem grønne skovklædte bjergskråninger, op til 2.000 m tæt ved fjorden, var helt på højde med hvad Norge præsterer nærmere vore hjemlige breddegrader; her var det hverken regn, koldt eller tåge!

Og så oplevede vi igen en af UNESCOs verdensarvs steder, borgbyen Kotor. Senere på en biltur oplevede vi badebyen Budva ved Adriaterhavet, begge byer smukt og nænsomt bevaret.

Markedet lige uden for bymuren i Kotor bød på alt hvad hjertet kunne begære af grønt, skinker, oste og fisk til de lokale, og til os turister. Desværre for dyrt, når man ikke snakkede montenegrinsk.

De interessante steder er vi sjældent alene, der kom op til 8.000 gæster en af dagene i en bykerne på vel 1.000 x 1.000 meter.

Montenegrinsk, eller serbisk, snakkede en hjælpsom, smart påklædt midaldrende kvinde, der uopfordret hjalp os med oversættelse. Hun var tydelig tilfreds med sit land og fremhævede den lille nations formåen (og vi holdt for os selv at Montenegro overraskende for nylig spillede lige op med det stjernespækkede danske fodboldlandshold!).

På vej fra Kotor bunkrede vi diesel på den mondæne Porto de Montenegro, her er vores 22 liter i småtingsafdelingen, med en udenlandsk yacht i baggrunden, der lige havde bunkret 80 tons afgiftsfri diesel.

Folkene på dieselkajen her blandt milliardærerens motoryachter havde et andet syn på sagerne end kvinden på markedet i Kotor. ”Italienerne og andre udenlandske investorer stjæler det hele op af lommerne på os” var opfattelsen.

Her gik snakken på det underbetalte montenegrinske folk. 400€ i månedsløn til en ung familiefar er heller ikke meget. Godt nok koster madvarer ca. halvdelen af de danske, og her er ikke særlig indkomstskat. Til gengæld skal læge, sundhed, uddannelse ud over 12 års skolegang, og andet velfærd betales ved kasse et! ”We are serbians and we are used to rebel, and we will do it again, soon!” sagde den yngre mand på dieselkajen uden synderligt smil på sit unge ansigt.

0,6% mere end det krævede flertal på 55% stemte for 10 år siden landet selvstændigt fra Serbien.

Ankerplads i Kotorfjorden.
“Jeg kommer inden i sejler i morgen” sagde fiskeren da han lagde net ud tæt på Bare Lykke. Han stod nu lidt sent op!
Nogle fiskejoller er der tilbage i Budva, en kraftig ekspanderende badeby.
Sv. Stefan, tidligere fiskerlandsby, i baggrunden, nu et meget besøgt turiststed.
Vi er på køretur med Mari og Arto, der tog fotos, også af os.

 

Reklamer