6 maj 2016

På to uger har vi sejlet i fire lande. I samme hjørne af Europa, med fælles historiske ramme om at bevare egen kultur overfor den ottomanske/tyrkiske/islamitiske, gennem flere hundrede år. Balkankulturen. Men vi møder andre typer her i Kroatien eller Montenegro end i det græske.

Mens grækerne mildest talt har et afslappet forhold til meget, bl.a. affald langs veje og stier, så er det som om kroaterne friserer alle områder, som turister kan tænkes at komme i nærheden af. Man får fornemmelsen af, at den nordvesteuropæiske kultur er klasket ned oven i alle de gamle historiske bygninger.

Historiske bygninger og monumenter blev skudt i stykker i Balkankrigen først i 90’erne. I dag er det hele genopført, noget med de oprindelige materialer ellers med nye fint tilpassede.

I Saranda, Albanien, så vi de første næsten sprit nye turistbebyggelser langs Adriaterhavets kystlinjerne, og den tendens ser vi fortsætte i Montenegro og ikke mindst her i Kroatien. Grækenlands med tiden nok lidt slidte/autentiske turistfaciliteter overhales. Til gengæld skal man i Kroatien lede noget længere efter charmen, og ikke mindst det venligt, imødekommende folkefærd.

Og så er der det med sejlerøkonomien. Det koster 1.400 kr. for “Bare Lykke” at komme ind i Kroatien, og nu krydser vi mellem havnepladser i 65 – 100 € klassen, finder en bykaj hist eller en ankerplads pist. Snart kommer vi vist til ankerbøjeområder, hvor det efter sigende koster 20 – 35€ at ligge ude i Guds frie natur. Og de blinker ikke engang, når de opkræver beløbene….! Også her er vi meget langt fra det græske.

Naturen er storslået, og sejladsen ser ud til at komme til at foregå med moderate vinde inden for afskærmende øer med udsigt til smukke bjergområder. Foråret er ved at blive fortrængt af varmere vinde; det går fremad.