Motor igen-igen

IMG_4446

1.maj 2015

Ny lyd fra motorens hellige haller, første gang på vej til Bonifacio, siden på vej til Santa Maria Navarrese. Måske skulle skipper have høreapparat, så han kan skrue ned og de mange lyde ikke kan registreres?

Kig ind i maskinrummet, mens vi sejlede mod Santa Maria Navarrese. Alt så normalt ud, indtil motoren arbejdede i søerne, og igen hoppede den, som tidligere.

IMG_4444

“Klamphuggeren” fra værkstedet ved Navy Service, der mødte forsinket op i La Ciotat for at reparere, hvad han tidligere havde lavet forkert, havde alligevel ikke spændt motorophænget ordentligt. Motoren hoppede 4 – 5 mm i fundamentet, og der var afledt slitage på kølerøret og rørets tilslutning til vandpumpen.

Efter et par timers arbejde er problemet søgt løst igen, denne gang med egen arbejdskraft, en svensknøgle, noget Locktite og noget pakningstape.

Mon så ikke det holder?

P.S.: Olien i S-drevet er der lidt styr på, efter slange oven på målepindstudsen er monteret:

IMG_4492
Olieniveauet stiger ca. 20-30 ml når drevet kører.

 

IMG_4491
Her er olieniveauet i bund efter ca. 30 timers drift. 20 ml påfyldt, så svarer det til almindeligt niveau uden drift.

 

Advertisement