14. april 2015

……..uendelige, serielle problemløsninger i mange parallelle forløb.

Nogenlunde sådan er et af de gode råd fra andre langturssejlere, indstil jer på en række problemer, der hele tiden skal løses.

Problemløsning n^o xx1a: ”Udskiftning af motorophæng”.

Sidste år var der for meget vibration fra motoren, og i juli var løsningen på problemerne en ny propel, jf. den særligt kyndige volvo-penta-sagkundskab i Dieppe. Det kostede jo noget, bl.a. to landsætninger af båden, og en ny propel.

Vel oppe på vinterpladsen hos Navy Service i Port Saint Louis konstaterede jeg i oktober, at det forreste bagbord motorophæng var defekt; det havde jo ikke rigtigt hjulpet med ny propel, så her var årsagen til rystelserne.

Den særligt kyndige lokale volvo-penta-sagkundskab besigtigede grundigt og blev bestilt til at reparere til foråret. Problemet var tydeligt og løsningen ligeså, begge de forreste motorophæng skulle skiftes. Fast tilbud og alt parat.

Godt nok mødte den særligt kyndige lokale volvo-penta-sagkundskab op med et nyt bagerste ophæng. De gik nu til sagen og efter nogle timers ekstra arbejde var begge forreste ophæng skiftet.

Vi sejlede ud og mærkede tydelig forskel, vibrationerne var væk!

Problemløsning n^o xx2a: ”Vand i gearolien”.

Gear-olien var fin i efteråret og blev først, og nærmest pro forma, kontrolleret efter et par sejladsdage i år. Måske var olien ikke helt gennemsigtig nok på oliepinden, men det lignede vist den fra efteråret. Snak med mekanikeren derhjemme og med min gode nabo i havnen, Asger: ”Tjek hellere olien ved at suge mest muligt op og fortynd mulig dårlig olie med mest muligt nyt”.

En dyr landsætning kunne vi godt undvære, så som sagt, så gjort, og efter nogle timers strabadser var knap 2 liter emulgeret vand/olie pumpet op og erstattet med ny, god gearolie.

Problemløsning n^o xx1b – fortsat.

Prøvede så lige motoren af mens låget til motorrummet nu var af. Det så godt nok ud. Lige indtil jeg gav grundigt gas, for så hoppede motoren vel 5 – 8 cm op af sit forreste motorophæng. Forsøgte igen, samme resultat. Det så voldsomt dramatisk ud.

Den lokale særligt kyndige volvo-penta-sagkundskab kendte os efterhånden rigtig godt. Der var anvendt ekstra timer på de forreste ophæng i forhold til det tilbudte, og vi endte med et kompromis, hvor han stod os i taknemmelighedsgæld til halsen. Så vi var nok ikke lige dem, som han ønskede et opkald fra den aften.

Han tog det nu i strakt arm, og lovede en løsning næste dag. Kl. 8 næste morgen aftalte vi, at hans mekaniker ville være fremme kl. 10, efter den nødvendige 1½ times køretur øst på til La Ciotat, hvor vi lå – vi skulle holde øje med ham, så han kunne finde os. Ingen mekaniker, hverken kl. 10 eller kl. 11. Opkald til sagkundskaben, der ikke forstod noget… Var vi blevet snydt? Nå, kl. 12 mødte mekanikeren op, nyvasket og med fint sat hår; gad vide hvor han havde været henne???

To timer senere, svedig og beskidt, havde han løst problemet. ”C’est ma faute” sagde den venlige aflægger af den særligt kyndige lokale volvo-penta-sagkundskab: Han havde overspændt en bolt/møtrik. Efter afprøvning af motor og endnu en løs møtrik efterspændt vendte aflæggeren så næsen hjemad til den særligt kyndige lokale volvo-penta-sagkundskab, der efterhånden vist var noget arrig, så vidt vi kunne høre på deres samtaler.

Problemløsning n^o xx2b – fortsat.

Bagefter skiftede vi endnu en gang gearolien, og pumpede 2½ liter knap så dårlig gearolie op og erstattede med frisk. Så venter endnu en udskiftning, før vi forhåbentlig har det problem løst (bank tre gange under bordet, kryds fingre m.v.).

Og ingen rystelser, ingen løs motor de 5 timer vi sejlede med grejet i går.

Fortsættelse følger forhåbentlig ikke!