Palermo – ”An offer you can’t refuse”

IMG_9959

4. maj 2015

IMG_9960
For 5€ gadekøkkenret + vin 1€.

IMG_9968

Marlon Brando blev jo skudt på trappen ved Teatro Massimo, lidt oven for vores nye havneplads i Palermo havn. Her spillede han Don Vito Corleone i ”The Godfather” (det er anden gang på turen vi møder ham Marlon, første gang var ”Stille dage i Clichy”).

Sicilien er historie-intens, og Palermo i den grad. Øen har jo ligget midt i alle fortidens søværts hovedfærdselsårer, og gennem tiderne har herredømmet over Sicilien været på græske hænder og på Romerske, Arabiske, Saracenske, Normanske, Spanske, Habsburgske, før Garibaldi i 1860 indlemmede Sicilien i det, der blev til Italien.

IMG_9964

Michael fra Gastro & Vino’s gode råd ledte os på veje i Palermos mange markeder, der hurtigt fylder næsebor, smagssanser og mavesække, og så er det de skiftende magters mange prægtige paladser, der tiltrækker.

IMG_9976

Der er blevet besynderlig arkitektur ud af at nye magthavere har bygget videre på det allerede opførte, som Palermo Cathedrale, hvor byzantinsk, romersk, arabisk arkitektur er rodet sammen, men imponerende er det. En stor Audireklame hen over katedralens facade tyder på, at det nu er i helt andre hænder, magten ligger.

IMG_0039

Monreale ligger cirka otte kilometer vest for Palermo, oppe i bjergene, og rummer middelalderens væsentligste mosaikudsmykninger i katedralen, og det siger ikke så lidt i forhold til f.x. ”Blodskirken” i Sankt Petersborg. Vi ventede tre kvarter på bybussen, da en forbikørende taxa annoncerede turen for 2€, hvis vi var passagerer nok. Vi blev hurtigt fire, og så afsted.

IMG_9994

IMG_9993

Vi flyttede i øvrigt til Palermo havn for at være tættere på begivenhederne. Vi søgte, og på Noonsite fandt vi omtale af et værft, der har nogle få gæstepladser til lystbåde. Således fandt vi en central havneplads til noget mindre end de 100€, som alle de andre vil have, nemlig 50€. Men de flår os forsvarsløse sejlere her! Til gengæld koster fødevarer m.v. næsten kun det halve, så hvis vi bare spiser og drikker for 50€ i døgnet, så balancerer det!

IMG_0021

Reklamer